Når mad er kunst
I kunstens verden har vi alle forskellig smag, og sådan er det også i madens verden. Mad er ikke blot smag, men en oplevelse der taler til ens sanser. Det er ikke kun vores tunge og smagsløg, der bestemmer, hvad vi bryder os om. Vores lugtesans spiller også en stor rolle, samt vores synssans. Når man taler om madkunst, så er der forskellige ting, der spiller godt sammen, og andre ting der ikke komplimenterer hinanden – lidt som komplementærfarver.
Et perfekt måltid
Man siger, at det perfekte måltid bygges op af syv ting, nemlig surt, sødt, bittert, salt og umami (som er den femte grundsmag). Derudover har teksturen også en meget afgørende rolle, og måltidet skal helst indeholde både noget crunchy og noget blødt. Umami findes naturligt i kødprodukter, og du kan opnå den essentielle bløde og møre tekstur ved hjælp af en sous vide, der hjælper med at tilberede kødet helt perfekt.
Kunsten at blande smage
Kunsten bag god mad blev gjort til en videnskab, da en kok ved navn Heston Blumenthal prøvede at finde ud af, hvorfor der er nogle madvarer, der komplimenterer hinanden bedre end andre. Han mente, at fødevarer med ens smagsstoffer, automatisk passer godt sammen. Dette mente han eksempelvis gjaldt for kaffe og hvidløg, der deler nogle af de samme aromastoffer.
Den danske professor Wender Bredie syntes, at dette var en teori uden beviser. Han testede tesen, og kunne med det samme konkludere, at ingen af testpersonerne kunne lide smagen af kaffe og hvidløg sammenblandet.
Men dette betyder ikke nødvendigvis, at man skal holde sig væk fra “mærkelige” smagskombinationer, for det handler i høj grad om, at servere dem i de rette rammer. Folk reagerer positivt, når de smager og dufter til noget, der er nyt og anderledes. En puré er eksempelvis langt mere appetitlig, hvis den har en overraskende farve, og ikke ligner en kedelig grød.
Hvis du vil give madkunst et forsøg, er det altså vigtigt, at du kombinerer sødt, surt, salt, bittert, umami, noget blødt og noget knasende, samt at maden ser interessant ud. Faktisk skal alle sanserne gerne stimuleres.