Vælg de rigtige farver til din bolig
Farver kommunikere til vores højre hjernehalvdel, og kan påvirke vores humør til det bedre. Derfor er der flere og flere, der begynder, at integrere forskellige farvepaletter i deres hjem. Så hvis du også elsker farver, men har svært ved at finde rundt i farvepaletten, så kan du læse med her.
Mærk godt efter
I princippet er der intet rigtigt eller forkert, når du skal vælge den perfekte farve til dit hjem. Der er uendelige muligheder, men i sidste ende handler det om, hvilke farver der tiltaler dig og din trivsel. Når det er sagt, så er det også vigtigt, at tage højde for boligens historie/stemning, belysning i rummet og rummets funktion.
Boligtypen
Arkitekturen og stemningen i din bolig kan give dig nogle bestemte retningslinjer, for hvordan du skal farvekoordinere. Du kan kigge på bygningens grundlæggende materialer og drage inspiration derfra. Hvis din bolig eksempelvis er opbygget af grove og rustikke materialer, såsom sten og træ i jordfarver, så ville pasteller måske ikke være det bedste farvematch.
Lysets indflydelse
Lysets fald på en overflade har en stor betydning for, hvordan farverne viser sig. Solens lys har forskelligt skær i løbet af dagen. De øst- og vestvendte rum har eksempelvis et rødligt/gulligt lys, mens de rum der vender mod syd, får et gulligt/hvidt lys. De varme og gyldne farvenuancer passer dermed godt til de syd/østvendte rum. Hvor de nordvendte rum ville have godt af et mere kølige farvespil.
Rummets funktion
Når du skal vælge farvenuancer i et rum, er det også vigtigt, at du tager højde for rummets funktion. Overvej hvordan du vil opholde dig i det specifikke rum. I din boligs mindste rum, hvor du måske ikke opholder dig i længere perioder (eksempelvis entreen), kan du sagtens male med stærke og mættede farver. Derimod er det en fordel at male din stue, der bruges til afslapning og hygge, i mere rolige farver. Køkkenets farver har en indvirkning på, hvordan dine råvarer ser ud, når du laver mad, hvilken er noget, du skal tage højde for. Dit soveværelse har godt af, at blive malet eller indrettet med rene og afdæmpede farvenuancer, der ikke forstyrrer dine øjne, når du har brug for at slappe af.