Dit køkken er ikke længere bare et køkken
Køkkenet har aldrig tidligere fået den opmærksomhed, som det har i dag. Det er først i de seneste årtier, at kreative sjæle, designere og fabrikanter har kastet sig over husets madlavningssted. Det der før var tilegnet tjenestefolk og hårdt arbejdende hjemmegående husmødre, er nu blevet et sted for hele familien. Far er også rykket ind i husets køkken og hele den gamle opfattelse er sprængt til atomer. Køkkenet er blevet et opholdsrum, ikke blot for husets beboere, men også for gæster. Her spiser man morgenmad, her drikker man en kaffe eller et glas vin med en ven eller familiemedlem, her spiser man, og her ender privatfesten sågar også tit.
Køkkenredskaber er det nye sort
Med så stort og nyt et fokus på køkkenet, er der med tiden vokset helt nye design-områder frem. Design-områder som ikke blot udtænker ny innovativ møbelkunst til køkkenet, men i lige så høj grad designs af diverse køkkenredskaber. Med så megen moderne menneskelig ophold i køkkenet, er husets tidligere madlavningssted blevet et udstillingsvindue på højde med lejlighedens eller husets øvrige rum. Køkkenet er blevet en ny mulighed for at signalere stil og overskud, og selve stilbevidstheden er nået så langt som til selve køkkenredskaberne.
Italiensk æstetik og stilrenhed
Ingen havde i sin vildeste fantasi tænkt, at der en dag ville være signalværdi eller æstetik over en kaffemaskine. Ikke desto mindre har vi taget kaffekulturen til et helt nyt niveau og dyrker nu italienske og spanske kaffetraditioner på en måde, som næsten nærmer sig et æstetik plan. Der brygges ikke længere jordemoderkaffe på den gamle kaffekande. Vi drikker kaffe fra stilrene Nespresso-maskiner eller fra stålfunklende dyre italienske espresso-maskiner
Pastamaskiner og signalværdi
Dine køkkenredskaber er blevet en accessory, og det er ikke ligegyldigt, hvad man investerer i og propper ind i køkkenet. Den italienske madkultur har fået en renæssance i Danmark. Udover espresso-maskinen har pastamaskiner også gjort sit indtog i de danske køkkener. En pastamaskine er et kunstværk i sig selv. I smukke stilrene og minimalistiske designs præger de køkkenet, som var de et design-møbel i sig selv. Udover det visuelle, signalerer pastamaskinen også kvalitetsbevidsthed og menneskeligt overskud. Aldrig nogensinde har et køkkenredskab betydet så meget, som det gør idag.