Inspiration til nye trends
Når du skal dekorere dit hjem, behøver det ikke koste en hel masse. Du kan finde inspiration på nettet, og det er jo helt gratis. Du kan selvfølgelig også gå på jagt efter inspiration i boligbutikker, på online-brugtmarkeder og i stormagasiner. Eller hvad med at tage en tur til din lokale genbrugsbutik – der er masser af inspiration at få ved at bevæge sig ud i det lokale byliv og se, hvad der er til salg. Måske kan du finde en ide til en lampe ved at kigge på gamle støvsugere…? Her på dit lokale brugtmarked kan du lade dig inspirere, hvis du er opfindsom nok!
Gå en tur i byen
Det er en kendsgerning, at mange globale trends er “født” oppe i hovedet på en innovativ person, der så “noget” i sit lokale bybillede, som fik ham/hende til at undre sig. Hvorfor går du ikke en tur i dit nabolag? Kig på bygningernes silhouetter, betragt udsigten til åen, havnen, heden, fjorden, markerne eller hvor du nu bor – der er inspiration at hente i ethvert miljø. Det springende punkt er: Formår du at omsætte et sølandskab til et dagligstuemiljø? Kan du se en hjort på en eng og så straks tænke: spindeltrappe? Har du fantasien til at sætte dine drømme i værk?
Det afhænger af øjnene, der ser
Vi har alle sammen forskellige opfattelser af det, vi ser. Der er ikke noget rigtigt, og der er ikke noget forkert. Hvis du synes, at en orange stumtjener er det eneste du mangler for at gøre din bolig komplet, så lad være med at lytte til andres råd. Køb den endelig, hvis du nu er forelsket i den. Du er selv herre over din egen indretning. Så længe du kan motivere/retfærdiggøre dine valg ud fra dig selv, kan du forsvare indretningen af dit hjem over for hvem som helst. I sidste ende kan du bare sætte hænderne i siden og sige: “Fordi det synes jeg”. Held og lykke!