Sådan indretter du dit hjem med kunst
Et maleri kan skabe en unik stemning i et rum, men det kan være svært at indrette et rum med kunst. Hvis du gerne vil have mere kunst i dit hjem, men har svært ved at indrette kunsten på det bedste både, så giver vi dig nogle gode råd lige her.
Når man har et ønske om, at indrette sit hjem med kunst, så er det grundlæggende spørgsmål, om man køber et stykke kunst, fordi man har lyst eller som en investering. Det korte svar er, at kunst altid bør købes af lyst. Det er en investering i sig selv, som holder hele livet, og som kan gå gennem generationer.
Find den rigtige ramme
Indramningen er meget essentiel, når du skal hænge kunst op i dit hjem. Rammen betyder rigtig meget for, hvordan et kunstværk opfattes. En enkel ramme i sort, hvid eller en træsort er et tidløst og simpelt valg. Det er det nemme og sikre valg, men et kunstværk bør selv afgøre udtrykket. Eksempelvis klæder det ældre malerier bedst, hvis de indrammes af en klassisk ramme, hvorimod fotokunst og fotografier passer bedst sammen med en simpel ramme. Der er også nogle værker, der slet ikke behøver en ramme, men ser bedst ud, hvis de hænges direkte på den rustikke væg. Man bør altid indramme kunst af papir – mest på grund af dets skrøbelighed. Hvis du er i tvivl om den bedste indramning, så kan du altid søge vejledning hos en rammemager. Et bonustip er, at indramme kunst i refleksfrit glas, for at undgå forstyrrende spejlinger.
Fremhævende farver
I de fleste danske hjem er væggene dækket med hvid maling, som er en meget neutral baggrund til et indrammet kunstværk. Men man kan faktisk fremhæve noget helt unik i et kunstværk, hvis man maler ens vægge i en markant farve. Hvis du gerne vil fremhæve dit maleri med en flot vægfarve, så har vi et godt trick til dig. Tag et fotografi af de værker, som du gerne vil udstille, og print dem ud, så de passer i deres respektive størrelser. Klip nu fotografierne ud, og læg dem ud på papirstykker i forskellige farver. Du kan nu sammenligne hvilke af farverne, du synes, frembringer det bedste i dine kunstværker. Det vil komme bag på dig, hvor stor en indflydelse baggrundsfarve har.